Bliv medlem

Tilmeld dig her

Kære forældre og karate kaèr

I Ålsgårde Karate Klub træner vi traditionel Shotokan Karate. Vi tilstræber at gøre tingene som man gør i Japan.

I Ålsgårde Karate Klub, og i alle andre J.K.A. klubber er der faste traditioner og regler, disciplin og gensidig respekt.

Vores stilart er ikke fuldkontakt, men markeringskarate og vi træner ikke med beskyttelsesudstyr. Selvom vi kun markerer når vi kæmper, er disciplin og lydighed utrolig vigtig bl.a. for at undgå skader. Derfor er det også forbudt at have smykker på under træningen.

Ingen sko i dojo’en (træningssalen). Vi træner altid med bare fødder.

En karate time begynder og slutter altid med, at eleverne hilser på hinanden og på instruktøren. Den del af timen må der ikke være tilskuere i salen. Forældre og andre må først komme ind i dojoen, når døren åbnes.

Da vi slår og sparker mod hinanden, er det vigtigt at man som elev er koncentreret og hører efter hvad instruktøren siger.

Alle hilser pænt på hinanden og opfører sig respektfuld. I Japan hilser man på hinanden ved at bukke. Det gør vi også i ÅKK.

De første gange man er til træning, må man gerne træne i almindeligt træningstøj. Beslutter man sig til at blive medlem, skal man selv købe gi og bælte.

Piger må gerne have en hvid top/T-shirt under gien. Drenge må ikke have t-shirt på under gi’en.

Vi forventer, at der trænes i en renlig gi og med rene fødder.

Har du eller dit barn nogle fysiske eller psykiske udfordringer, vil instruktørerne gerne vide dette.

Meld dig gerne til vores facebook side, hvor I kan se hvad der sker i klubben.

Tilmeld dig her