Karate-Do
At afgøre hvem der er vinderen, og hvem der er taberen, er ikke endemålet i Karate-do. Karate-do er en kampkunst, der udvikler karakteren gennem træning, så en Karateka kan overvinde alle forhindringer, det være sig fysiske eller mentale.
Karate-do er en ubevæbnet selvforsvarskunst, i hvilken arme og ben systematisk trænes, og hvor en fjende, der pludselig angriber, kan kontrolleres, som var der tale om rigtige våben.
Karate-do er øvelser, gennem hvilke en Karateka mestrer alle kropsbevægelser, såsom at bøje sig, springe og balancere ved at lære at bevæge lemmer og krop bagud, fremad, til højre og venstre, opad og nedad, frit og ensartet.
Teknikkerne i Karate-do er under fuld kontrol af Karateka’ens viljestyrke, og sættes ind mod målet spontant og nøjagtigt.
Hvad er karate?
Essensen i Karate er Kime. Kime betyder et eksplosivt angreb på målet med den rigtige teknik og med maksimal kraft på den kortest mulige tid.
For længe siden brugte man udtrykket Ikken Hissatsu, der betyder »at dræbe med ét slag«, men at udlede heraf, at målet er at dræbe, er både forkert og farligt.
Man bør huske, at gamle dages Karateka trænede deres Kime hver eneste dag med indædt alvor ved at træne på deres Makiwara.
Kime kan optrænes ved at slå eller sparke, men også ved at blokke.
En teknik der mangler Kime, kan aldrig betragtes som rigtig Karate, uanset hvor meget den i det ydre kan minde om Karate.
Det gæIder også i konkurrencer; her er det imidlertid mod reglerne at kontakte modstanderen med sin teknik, på grund af den fare, der vil være forbundet hermed.
Sun-dome betyder at stoppe en teknik, lige før den rammer målet (en Sun er ca. tre centimeter.). Men at undlade at afslutte en teknik med Kime er ikke sand Karate, så spørgsmålet er så, hvordan man forener modsætningen mellem Kime og Sundome.
Det opnår man ved at forestille sig målet foran modstanderens vitale punkter, der sigtes efter. På denne måde kan man ramme dem kontrolleret og med maksimal kraft uden at der er tale om kontakt.
Træningen forvandler visse dele af kroppen til våben, der kan bruges hurtigt og effektivt. Det er derfor nødvendigt at opbygge stærk selvkontrol.
Der er i karate 5 simple regler, dojo-regler, som man skal tilstræbe.
Jinkaku Kansei Ni Tsutomuru Koto: (Søg den perfekte karakter)
Her skal søges den perfekte karakter for èn selv. Uheldige træk skal ved træning af krop og sind fuldkommengøre èns karakter – når samtidig man følger de etiske regler i dagligdagen, og gør dette til en vej igennem livet, opnår man dermed en bedre karakter…
Makoto No Michi O Mamoru Koto: (Vær trofast)
Først of fremmest overfor èn selv. I Karate-Do er det vores vigtigste regel: Loyalitet, som alle skal efterleve. Man er trofast overfor sin Karate-Do, sin famillie og sine venner – kort sagt: vær trofast overfor dig selv. Svigt ikke…
Doryoko No Seishin O Yashinau Koto: (Vær stræbsom)
Vær altid kritisk med det du laver. Vær ufravigelig overfor dig selv – om det nu er den maksimale ydelse man har afgivet. Dette gælder i alle livets forhold…
Reigi O Omonzuru Koto: (Respekter andre)
Vær ikke hovmodig. Negligèr ingen, vis hensyn, vær omsorgsfuld. Kort sagt respektèr andre…
Kekki No Yuu O Imashimuru Koto: (Vær ikke voldelig i din optræden)
Man tilstræber en værdig optræden under alle forhold, og samtidig en ansvarlighed overfor det man repræsenterer: Karate-Do, famillie og venner…
Karate kommer til Japan
Den første offentlige demonstration af karate i Japan foregik i Butoku-den i Kyoto i 1917 og Sensei Gishin Funakoshi var ansvarlig for denne demonstration. Funakoshi var elev af Yasutsune Itosu og Yasutsune Asato. Denne demonstration og andre lignende vakte interesse for karate i Japan. Da den Japanske kronprins Hirohito besøgte Okinawa i 1921 gav Funakoshi og hans elever desuden en opvisning i karate til ære for Kronprinsen. Hirohito blev så begejstret at han i 1922 inviterede Funakoshi til Japan for at give opvisning ved et atletikstævne. Sensei Kano (grundlæggeren af Judo) inviterede også Funakoshi til at give en opvisning i den berømte Kodokan Dojo. Efter opvisningen, som Kano fandt meget imponerende, bad han Funakoshi om at blive i Tokyo for at undervise i Karate.
Karate havde dermed bredt sig fra Okinawa til Japan – de første skridt mod resten af verden var taget. Senere fulgte flere store mestre fra Okinawa til Japan for at undervise i deres respektive former for Karate.
I dag eksisterer der 4 store stilarter inden for karate i Japan: Goju-ryu , Shito-ryu, Shotokan, and Wado-ryu.
Shotokan
Shotokan blev grundlagt af Gishin Funakoshi i Tokyo i 1938. Funakoshi var elev under både Yasutsune Azato og Yasutsune Itosu – to af de allerstørste karatemestre på Okinawa. I 1936 i en alder af 70 år åbnede Funakoshi en dojo i Tokyo. I sin ungdom signerede han sine digte med pseudonymet ”Shoto”, som betyder ”fyrretrækronens susen”. Over døren til dojoen hængte Funakoshi elever et skilt hvor der stod ”Shotokan” – Kan betyder hus. Shotokan blev navnet på den stilart Funakoshi grundlagde.
Shotokan kendetegnes ved kraftfulde lineære teknikker og dybe stillinger. Shotokan udgør ca. 80 % af al karate på verdensplan.
